Skip til primært indhold

112 info

Når du ringer 112, er det vigtigt at fortælle:

  • Hvem du er
  • Hvor du er
  • Hvor mange tilskadekomne der er
  • Hvor hårdt de er kommet til skade

Du vil først komme igennem til politiets alarmcentral. Hvis din henvendelse drejer sig om sygdom eller ulykker, vil du blive stillet om til en 112-visitator, der hjælper dig med at starte en eventuel behandling, indtil hjælpen når frem.

Ring ikke, hvis…

Du skal ikke ringe 112, hvis det drejer sig om:

  • Forstuvninger
  • Mindre sår
  • Flænger og flækkede øjenbryn
  • Mindre forbrændinger
  • Almindelig næseblod
  • Sportsskader

Kontakt i stedet din egen læge eller Region Syddanmarks Læge- og Skadevagt på telefon 70 11 07 07.

Find nærmeste akuthjælp via MinSundhed app

Med MinSundhed-appen kan du hurtigt få overblik over dine muligheder for akuthjælp i hele landet.

Via appen får du et samlet overblik over, hvor du skal ringe hen, hvis du har brug for:

  • Akuthjælp ved sygdom eller skade
  • Hjælp ved psykisk krise eller selvmordstanker
  • Været i kontakt med noget giftigt
  • Rådgivning ved overgreb og krænkelser
  • Tandlægevagt, kiropraktorvagt eller apoteker

Tilbuddene vil være sorteret geografisk, og du kan ringe direkte til dem med et enkelt klik, så du hurtigt kan komme i kontakt med den nærmeste hjælp.

Med telefonens GPS-position kan du hurtigt finde nummeret på den nærmeste lægevagt eller nærmeste akuttelefon – uanset hvor i landet du er. 

Du kan hente MinSundhed i Google Play eller Appstore. 

APPFWU01V